Anna Marie Pedersen [301]

  Notater:

Faster Anna. Skrevet af Erland Pedersen [8] i 1983

Faster Anna husker jeg som en glad, stor og frodig pige. Hun talte meget, var altid i godt humør og veludrustet på mange måder. Hun var flittig og energisk, rask til arbejde. Hun var født i 1891 på "Rørbygaarden", men gik i skole i Smakkerup efter at familien flyttede til Ærtebjerg - ja, hun må være begyndt skolegangen i Rørby.

Efter skolegang og konfirmation kom hun ud at tjene. Det var de manges lod dengang. Jeg ved, at hun en tid, før jeg erindrer det, tjente hos Ole Andersen på Ærtebjerg, det er gården på hjørnet, hvor vejen drejer mod "Lerchesminde". Sønnen fra denne gård var i flere år lærer i Smakkerup skole, som ligger umiddelbart vest for gården. Her har faster Anna altså gået i skole hos lærer Andersen, ligesom for øvrigt flere af hendes søskende. Vor egen Mor og de fleste af hendes søskende har indenfor en årrække lige før og lige efter århundredskiftet også været elever på den samme skole, og hos den samme lærer. Her har de to familiegrene nok som skolebørn haft deres første møde.

Jeg mener, faster Anna havde et par pladser på Aarby - Melby - Badstrup - egnen, inden hun omkring 1918-20 blev husbestyrerinde hos Hans Christian Jensen [302] på Badstrup Mark.

Hans Christian [302] var ungkarl. Havde arvet gården efter forældrene, men havde dengang både karl og pige foruden husbestyrerinde på gården, som var på ca. 30 tønder land første klasses jord.

Dengang skulle der meget arbejdskraft til på en sådan gård. Der var mange køer og svin og markarbejdet var ikke, som nu, mekaniseret. Jeg husker faster Anna har vist min Mor [67], hvordan hun havde mange rifter op ad armene, efter at hun i nogle dage havde været med til at binde byg op efter en "aflægger".

Selv om hun havde taget "bindeærmer" - et par gamle skjorteærmer - på, var hun blevet forrevet. Jo, man var fælles om arbejdet dengang.

Hans Christian [302], som må være født omkring 1875, var meget musikalsk. Han havde fået musikundervisning i sine unge dage. Havde også en del år været medlem af et orkester i Kalundborg. Jeg tror det hed Såbyes orkester. Her har han ved talrige lejligheder spillet til koncerter og dansemusik sammen med kromanden fra Viskinge kro, som hed Niels Andersen der, ligesom læreren i Smakkerup, var søn fra Ole Andersens gård, "på hjørnet" på Ærtebjerg.

På sine ældre dage spillede Hans Christian [302] ikke meget, men jeg husker dog, når han blev opfordret, kunne tage den gamle violin ned fra væggen, eller finde kornetten frem fra dragekisteskuffen og give nogle numre til bedste, selv om han påstod, at han ikke kunne spille mere. Der har vel nok været et gran af sandhed i den påstand. Han har i hvert fald ikke haft fordums dages rutine.

Som nævnt var det en god gård, fed og givtig lermuld var det. Man høstede godt og i staldene myldrede det med køer, kalve og svin.

Da vi var mindre, besøgte vi dem gerne en gang om året. Som unge vedblev vi med denne skik, for hos Hans Christian [302], var det faster Anna, der bestemte indendørs. Hun arrangerede gæstebud og lavede aftaler med hensyn til besøg hos familien. Der manglede ikke noget i det hjem. Og Hans Christian [302] kom med på genvisitter hos Annas familie. Han hørte til i kredsen akkurat som farbrødre og onkler.

Han blev vor onkel. Jeg tror, det var i 1929 at faster Anna blev kone på gården. De blev viede af præsten i Aarby og der blev holdt en bryllupsmiddag for de allernærmeste i det lille hjem hos Farmor [109] og Farfar [108] på Ærtebjerg. Jeg var med, fordi jeg dengang havde mit ophold hos Betty og Laurits på nabogården til Farfars. Det var her, Anna havde tjent som yngre, og hvor hun var blevet afløst i tjenesten af søsteren Betty [306].

Jeg tror det var et meget lykkeligt ægteskab, som der her var kommet i stand. I hjemmet på gården kom vi unge, som vi altid var kommet og vi var altid velkomne. Der var liv og glæde, arbejde og fest. I nogle år tjente vor farbror, Folmer [413], der. Senere blev han afløst af vor yngste farbror Viggo [410].

Hans Christian [302] havde bil allerede i tyverne. En Ford naturligvis, en Ford T. han holdt ikke så meget af selv at køre, men overlod gerne rettet til Folmer [413], som på det tidspunkt, da han begyndte at køre, kun var 17 år gammel og derfor ikke havde noget førerbevis eller kørekort, som man kaldte det dengang.

Engang var det nær gået galt, idet Folmer [413] i Værslev Skovbakker på én eller anden måde kom i karambolage med et hestekøretøj, hvorved det ene forhjul på hestevognen blev beskadiget. Der blev dog ingen politisag ud af det, Hans Christian [302] betalte regningen for reparation hos karetmageren og Folmer [413] kørte glad videre.

Da han blev 18 år aflagde han køreprøve i Kalundborg og bestod uden en kørelærers mellemkomst.

Var Annas og Hans Christians [302] ægteskab lykkeligt, blev det også kortvarigt. I sommeren 1930 glædede de sig meget til, at de skulle være forældre. De skulle have et barn. Et ønskebarn trods deres fremskredne alder. Hans Christian [302] var 56 år og Anna 39.

Dagen kom og Anna fødte en søn [1197] på sygehuset i Kalundborg. Men straks efter fødslen var hun dårlig, fik feber og gled efterhånden over i bevidstløshed. Det var nok begrænset, hvad man dengang kunne gøre, og hvad der blev gjort ved sådant et tilfælde. Et par dage efter døde faster Anna. Hun blev begravet på kirkegården i Aarby. Men drengen levede, en stor sund og kraftig dreng.

Det var som der slog et lyn ned midt i familien. Farmor [109] og Farfar [108] var nok, skønt de var stærkt påvirkede af slaget, de mest besindige. Hans Christian [302]var sønderknust og der var lidt forvirring om, hvad der skulle ske med barnet [1197], som Hans Christian [302] ikke alene ville være i stand til at drage omsorg for, så længe han var spæd. Men min faster, Johanne [411], som på det tidspunkt var 30 år gammel, var den sommer hjemme for at hjælpe hendes gamle forældre, der ikke kunne klare ejendommen alene. Desuden var Farmors sygdom begyndt at gøre hende uarbejdsdygtig. Hun krævede selv en del pasning.

Jeg tror, at det var Faster Johanne [411], som efter lange samtaler og familieråd, kom med de forløsende ord, som skulle blive løsningen på problemet. Hun sagde: "Det må være min opgave at gå i drengens moders sted. Jeg kan ingen anden udvej se. Så må Betty hjælpe lidt herhjemme og måske sove her om natten, så mor er tryg. Mor [109] og Far [108] er gamle og skal snart sælge alligevel. Ja, sådan må det nok være". Og således blev det.

Johanne [411] var som en mor for drengen, der fik navnet Jørgen [1197]. Hun bestyrede også huset, som hendes søster tidligere havde gjort. Og årene gik.

En sommermorgen i 1942 lå Hans Christian [302] i sin seng og var død uden forudgående sygdom. Jørgen [1197] var 11 år gammel og kunne ikke selv administrere gård og hjem. Efter hans fars begravelse, som også fandt sted på kirkegården i Aarby, blev det ordnet sådan, at faster Johanne [411] og farbror Viggo [410], som tjente der, skulle drive gården og dele indtægterne imod at Jørgen [1197] fik sit hjem og sit udkomme. Når Jørgen [1197] så blev myndig, skulle han overtage gården og give Johanne [411] ophold. Sognefogden Søren Jensen i Melby, en bror til Hans Christian [302], var formynder og prøvede på, at gøre alt på bedste måde.

I nogle år gik det upåklageligt. Tiderne var ikke så dårlige, så gården gav godt udkomme.

Men en dag blev Viggo [410] gift med pigen, som tjente på gården, for øvrigt hans brors datter Gerda [482]. Hun er datter af Jens Peter [359].

Et par år efter etablerede de unge sig på en ejendom i Østrup. Johanne [411] var nu ene med forpagtningen og forpligtelserne. Men også det klarede hun bravt.

I 1951 blev Jørgen [1197 ]myndig og arbejdet gled langsomt over til ham samtidig med det fulde ansvar.
Jørgen [1197] som nu i 1983 bliver 53 år, er ikke blevet gift. Han driver gården godt og holder den, som den altid er blevet holdt. Han er stille og rolig af gemyt. I den henseende ligner han den øvrige familie, men især ligner han sin egen mor og far. Han holder på familiens traditioner og han holder forbindelsen med den ved lige så godt, han formår. Jørgen [1197] var en tid soldat, stationeret på lufthavnen i Kastrup. Jeg så ham dog ikke i den tid. Han er dog nok én af de fætre, jeg har haft mest samkvem med, i hvert fald dem fra fædrene side.

Jørgen [1197] har nok af og til været lidt ensom. Selv om hans moster Johanne [411], gjorde en helt enestående indsats, da hun plejede og passede ham under hans opvækst, er det en kendsgerning, at han ved fødslen mistede moderen og som 11årig faderen. Hvilke tanker han som lille dreng har gjort sig i den forbindelse, er ikke til at vide, men det er nok sådanne oplevelser, som kan være medvirkende til at gøre mennesker til enspændernaturer.

I 1946 blev Johanne [411] gift med Jørgen Jakobsen [491], som overlevede hende.

Anna blev gift med Gårdmand Hans Christian Jensen [302] [MRIN: 115], søn af Gårdmand Jørgen Christian Jensen [470] og Sidse Marie (f. Sørensen) Jensen [471]. (Gårdmand Hans Christian Jensen [302] blev født den 6-11-1875 i Aarby sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, dåb den 7-1-1876 i Aarby Kirke, Aarby Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, døde den 2-7-1942 i Bastrup Mark, Aarby sogn, Ars Herred, Holbæk Amt og blev begravet den 6-7-1942 på Aarby Kirkegård, Aarby Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt.)